Registrer dig gratis nu!

Jeg er en:
videre »

Ti tips til mænd til romantiske middage

Til hverdag kan det godt være at din diæt består af stenalder kost, men på daten bliver du altså nødt til at synde lidt. Når du er på din første date, så er det ikke lige så vigtigt hvad du spiser som hvordan du spiser det. Det er træls at skulle indrømme det, men det første indtryk man gør, er altså det vigtigeste. Derfor er der 10 tips til de retter, man burde undgå. Det er ikke noget at gå i panik over, men det er et par gode tips, som kan gøre en lille forskel. Det er måske nogle ting, som du normalt ikke er så bevidst om. Det kan godt være at nogle af reglerne bryder med din kur, men man skal også give sig selv lidt plads. Især også når man er på date, så efterlader man et indtryk af, at man også kan slappe af engang imellem.

Nummer 10

Burgeren. Undgå for alt i verdenen denne håndholdte djævel. Du ved at alt det gode indhold alligevel vil ryge ud af den, og at du får snask på hænderne og i ansigtet og det fjerner fokus fra samtalen. Burgeren er rigtig god til, når I engang ligger med tømmermænd i sengen, og du skal stå for forsyningerne. Når I er på det punkt, hvor I kan have tømmermænd sammen, så kan I også spise en burger i hinandens selskab.

Nummer 9

Du vil gerne velligeholde dit mandlige image, dette eksludere alt hvad der står - eller lige så godt kunne stå – på børnemenuen. Det er bare akavet at sætte sin date i den situation, hvor hun føler, at hun er i en slags moderrolle. Så lad være med at bestille fiskefingre, fiskefilet, pommesfrites, røde pølser eller lignende. Den hører til i det skjulte. Det har din date ikke lyst til at se.

Nummer 8

Vælg din dessert nøjsomt. Det er lidt i samme dur, som det niende punkt. Børnemenuen går igen i desserten, så styr direkte uden om vanillie isen. Når du har muligheden for at vælge Creme Brûleen, flamberede figner eller tiramisuen, så vælger du altså ikke vanillie isen. Du må gerne vise at du har lidt smag for noget, som er kulinarisk og interessant. Vanillie isen er altså kun til børnefødselsdagene.

Nummer 7

Frituren er din værste fjende. Ja, selvfølgelig må du godt gå på kompromis med din kur, men ikke hvis det indkludere friture. Friture er synonym med smagløshed, uren hud, fedtede fingre og havnegrill. Det er for usmagligt til en romantisk middag. Frituren er ligesom bugeren - den er kun god til tømmermændene. Hvis I desuden er på en restaurant, der serverer friture, så er I helt sikkert ikke på en god, romantisk restaurant.

Nummer 6

Den dyre og ekstravagante. Der er faktisk ikke noget galt i at lave den dyre – det falder sikkert i de flestes jord. Men du skal have styr hvad du gør, når du bestiller en hummer, en omgang kaviar eller østers. Har du en oprigtig glæde ved at spise disse delikatesser, så er det kun en meget interessant side af dig, som din date helt sikkert gerne vil kende. Gør du det så udelukkende kun for at score lidt points, så er du kun dømt til at fejle.

Nummer 5

Tilbage til den med håndholdt mad. Man burde næsten altid undgå mexikansk. Det er stærkt, kræver en stor magarita og masser af servietter og opmærksomhed. Mens du skovler guacamole op på din tacos overhører du højest sandsynligt, hvad din date har at fortælle dig. Det knaser og støjer når du tygger de sprøde skaller. Heller ikke en enchilada kan gøre det...bare lad være.

Nummer 4

Hvis du skulle ende et sted, hvor de serverer majskobler med salt og smør, så lad være. I frygt for at ligne et af de egern fra en de klassiske Disney tegnefilm, så er det nok bedst at lade dem ligge. Det samme er også gældende for popcornene i biografen. De knaser og skallerne sætter sig med garanti fast i din gane.

Nummer 3

Bestiller din date en forret, så gør du det også. Men hvis hun bestiller unghane bryst på en leje af hjertesalat, så skal du altså ikke gå for buffalowingerne. Du risikerer at se useriøs og fedtet ud. Disse såkaldte fingerfoods er ikke en voksen forret, men hvad du spiser til fodboldkampen sammen med drengene. Ja, de er super lækre, men spis ikke hvad der absolut skal intages med fingrene.

Nummer 2

Salat er ok til en forret eller en anden gang, men glem det til hovedretten. Det er så enkelt. Du er en voksen mand, en salat kan ikke mætte dig.

Nummer 1

Suppen er egentligt en udsøgt forret, men så fandens drilsk. Suppen er altid varmere end man havde forventet, og i frygt for at brænde sin tunge, så slupres den ind. Det går ikke. Slupren kan også risikere spild, og en plet på den nystrøget skjorte eller et dyppet slips er ikke super cool. Måske ender du også med ikke at blive mæt af din suppe, så rent økonomisk er den også et dårligt valg.