Registrer dig gratis nu!

Jeg er en:
videre »

Surprisepartyet

Han står i døren og venter på mig, da jeg kommer op ad trappen. Jeg ved, det er forkert – han er gift, jeg er gift, vi burde ikke gøre det her. Men ved synet af ham bliver jeg varm over hele kroppen. Jeg forestiller mig allerede hans nøgne krop, og jeg mærker en dråbe sved løbe ned langs min hals. Han siger ikke noget, træder bare et skridt tilbage og lukker mig ind. Jeg tager en dyb indånding og træder over dørtærsklen. Så snart jeg er inde, griber han mig og kysser mig. Hans læber er lige så varme og fantastiske, som jeg husker dem fra vores hede møde på terrassen til Bents fest.

Det var slet ikke, hvad jeg havde forestillet mig, da min mand Ole kom hjem fra arbejde og spurgte mig, "Du havde ikke planer for lørdag den 18., vel?" Da jeg rystede på hovedet, fortalte han, at hans chef havde inviteret os med til surprise party for Bents kone, der fyldte 40 den dag, og jeg smilede til ham, mens jeg krummede tæer i skoene. En fest med chefen og flere af kollegerne - hvor kedeligt! Men selvfølgelig, det skulle til engang imellem, og jeg havde da også slæbt Ole med til min firmafest sidste år. Jeg glemte alt om det igen, indtil Ole en dag bad mig købe en gave til Bents kone. "Jeg har svært nok ved at finde på noget til dine fødselsdage, vil du ikke nok være sød?" Jeg så ind i hans bedende øjne og sagde, "Selvfølgelig, skat, jeg finder på noget".

Bevæbnet med gaven – et silketørklæde i en smuk æske – ringede vi på hos Bent om lørdagen. Bent åbnede døren med et stort smil og sagde, "Det var godt, I nåede det, hun er lige på trapperne". Vi gik ind og hilste på de andre festdeltagere, der alle stod i stuen med et glas i hånden, og så blev der tysset, og lyset blev slukket. Bents kone kom hjem, og der blev råbt "Surprise" og grinet og kysset og ønsket tillykke. Bents kone Winnie var meget glad og overrasket, og Bents røde ansigt glinsede af stolthed, mens de gik rundt og hilste på festdeltagerne. Jeg hilste og ønskede tillykke, og så stod jeg der med mit andet glas vin i hånden og smilede, til mit ansigt føltes, som om det var ved at krakelere, mens Ole snakkede med kollegerne. Jeg mumlede en undskyldning og gik ud på terrassen for at slippe væk et øjeblik. Endelig fred, tænkte jeg og så op mod stjernerne.

Så så jeg ham. Han stod i mørket og røg en cigaret, og det eneste, jeg kunne se, var gløden og hans mørke skygge mod aftenhimlens dybblå farve. Han vendte sig imod mig, og hans dybe stemme ramte mig som et stød i maveregionen. "Endelig alene", sagde han, og jeg kunne høre smilet i hans stemme. Jeg klukkede lidt og prøvede at ignorere de sommerfugle, der trængte sig på i min mave, da jeg sagde, "Ja, der er lidt for meget larm og lys indenfor." Han rakte en hånd frem imod mig og sagde, "Cigaret?" Jeg mumlede et eller andet om at være holdt op, men han stak uden videre en cigaret i munden på mig og tændte den, og jeg inhalerede den forbudte røg for første gang i to år. Vi stod tavse ved siden af hinanden og røg, mens vi nød freden og mørket. Jeg følte en utrolig sammenhørighed med ham, som vi stod der, og en næsten ulidelig seksuel spænding. Og jeg har ikke engang rigtigt set hans ansigt, tænkte jeg.

Han må have følt det samme, for pludselig lod han et par fingre glide blidt ned ad min ene arm. Det var, som var jeg blevet ramt af lynet. Jeg blev varm og kold på samme tid, og det gav vist et sæt i mig, men så trak han mig uden videre ind til sig og kyssede mig. Hvad er det, der sker? tænkte jeg febrilsk, mens jeg halvhjertet forsøgte at vride mig ud af hans favntag. Så gled hans tunge ind i min mund, og jeg holdt op med at kæmpe. Vores tunger mødtes i et hedt, erotisk kys, og vi blev nærmest ét, som vi stod der i mørket. Så vandt fornuften, og jeg trak mig væk og sagde, "Det kan vi da ikke, jeg, jeg, min mand er indenfor". "Sammen med min kone", svarede han, før han greb min hånd og kyssede alle mine fingre, en for en. "Hotel Oscar, på torsdag klokken tre, spørg efter Mark Vindelev", hviskede han ind i mit øre, før han forsvandt igen i mørket.

Jeg blev stående et par minutter for at samle mig, inden jeg gik indenfor igen. Jeg så mig om, men jeg kunne ikke se nogen, der lignede ham. Ingen mødte mine øjne, ingen så overhovedet ud til at have lagt mærke til, jeg var væk. Jeg skyndte mig ud på toilettet for at plaske vand på mine brændende kinder og fikse læbestiften. Så gik jeg tilbage og fandt Ole i en gruppe, der alle stod og fortalte historier fra kontoret. Jeg sukkede og tog imod endnu et glas vin.

Det næste par dage var pinefulde. Hver gang jeg tænkte på hans invitation, blev jeg helt varm og spændt, men jeg havde aldrig været Ole utro. Utroskab…nej, det var da ikke mig. Men jeg kunne ikke lade være med at genkalde mig fornemmelsen af hans læber mod mine, hans fingre mod min hud. Så i dag, torsdag, står jeg her foran ham og ser ham rigtigt for første gang. Hans mørke skægstubbe og buskede øjenbryn står i skarp kontrast til hans varme, brune øjne og bløde læber, og jeg får ubændig lyst til at flå hans tøj af, lige her, lige nu. Uden ord trækker han mig ind i hotelværelset og lukker døren bag os. Vores kys er hedt og lidenskabeligt, og vi begynder begge febrilsk at hive vores tøj af, til vi står helt nøgne over for hinanden. Hans blik glider langsomt ned langs min krop, og jeg når lige at sende en venlig tanke til mine pilates timer, inden han griber mig og smider mig på sengen.

Hans tunge og hænder er alle vegne, og jeg lukker øjnene, da han når til min bankende kusse. Han spreder mine ben, og så er hans tunge inden i mig. Varm, våd, ivrig – jeg klynker og spænder lårmusklerne, da den første orgasme begynder at rulle ind over mig. Han bliver ved, til jeg er kommet to, tre gange, og så lægger han sig ved siden af mig. Jeg lader hånden glide ned ad hans stærke bryst, over maven med de små krøller af kropsbehåring, og ned til hans enorme lem, der dunker imod min hånd, fuldt erigeret. Jeg tager ham i munden, og han sukker af nydelse, da jeg begynder at lege med hans penishoved med tungen, så op og ned langs skaftet og tilbage til den lille revne foroven. Jeg kan smage en lille smule sædvæske, og det gør mig endnu mere vild. Jeg sutter og slikker, og han stønner højt nu.

Så griber han mig med stærke arme og løfter mig af. Han lægger mig på sengen med ansigtet nedad, og så trækker han min røv lidt op fra sengens hvide lagen. Med store hænder spreder han mine baller, og så mærker jeg hans pik ved indgangen til min kusse. Han presser blidt det store lem imod mig et par gange, og så er han indenfor. Langsomt, langsomt trænger han ind i mig, og det er, som om han fylder hele min krop ud. Jeg stønner, da han begynder at kneppe mig, først langsomt og drillende, og så hurtigere og hårdere. Han løfter mig helt op, så jeg ligger på alle fire, og støder endnu hårdere til. Vi puster begge højlydt nu, og så sker det – netop som han udstøder et brøl og skyder sin varme sæd ind i mig, kommer jeg i den mest fantastiske orgasme nogensinde.

Jeg ved godt, det er forkert, og jeg skal nok holde op igen. Men foreløbig glæder jeg mig til næste torsdag. På Hotel Oscar. Klokken tre.

Læs flere erotiske historier: