Registrer dig gratis nu!
Stephen møder lebber
Hun er smuk, synes han. Hendes lange, lyse hår svajer i den varme sommerbrise, og hendes slanke lemmer er brune og smækre under den lette sommerkjole. Han har ikke taget mod til sig endnu til at sige hej og komme i snak med hende, men han går en tur hver dag i håbet om at se hende. Hun arbejder i den lokale cafe. Hun går rundt mellem bordene og smiler med sine hvide, lige tænder, mens hun hælder vand og kaffe op ved gæsternes borde og serverer sandwich og kager.
Han fik først øje på hende for et par uger siden. Han havde ellers ikke set hende i flere år, ikke siden de gik ud af skolen, og da han så hende igen, kunne han næsten ikke tro sine egne øjne. Den ranglede, unge pige, han engang havde kendt men ikke lagt specielt meget mærke til, var blevet til en smuk ung kvinde. Selv havde han vist også ændret sig en del. Hans bumser var væk, og de mange timer i fitnesscentret havde givet pote i form af en flad mave og nogle betragtelige biceps.
Stephen slentrer ligesom tilfældigt langs fortovet i den modsatte side. Han har ikke givet sig til kende endnu. Han ved egentlig ikke, hvorfor han tøver, men af en eller anden grund vælger han at betragte hende på afstand. Det er, som om magien vil forsvinde, hvis først han taler med hende. Som om den smukke unge kvinde foran ham vil smelte væk sammen med hans muskler og glatte hud, og de igen vil stå over for hinanden som ranglede, ufærdige væsener og ikke rigtigt vide, hvad de skal sige til hinanden.
Han betragter hende ud af den ene øjenkrog, mens hun arbejder. De effektive bevægelser gør kun hendes tiltrækningskraft større, som hun tørrer borde af og deler menuer ud. Hun smiler og ler, hun afgiver ordrer og tager imod penge, alt uden at virke, som om det er et arbejde. Det ser ud til, at hun nyder det hele.
Han synes eller, han kan huske, at hun ville være kunstner. Hun tegnede altid, og så begyndte hun på akvareller og skulpturer. De var vist ret gode, men han var jo ingen ekspert. Så han gjorde lidt grin med det og kaldte hende ”klatmaleren”. Det var dengang, drengene drillede pigerne, og pigerne gik rundt i små grupper og virkede uopnåeligt fjerne for sådan en bumset, kejtet teenagerdreng. Nu han tænkte over det, havde hun faktisk mest holdt sig for sig selv. Hun var lidt verdensfjern med sine tegneredskaber og blokke og det lettere åndsfraværende udtryk i ansigtet, hun fik, når hun dagdrømte.
Måske var det ikke blevet til noget med kunsten. Eller måske arbejde hun bare her for at tjene lidt ekstra penge ved siden af. Han ved det ikke, for han har ikke taget sig mod til at tale med hende endnu. Han plejer ellers at være selvsikker nok omkring damerne. Han har haft tilstrækkeligt med seksuelle forhold til, at han ved, hvad han skal gøre i en seng, og flere af hans tidligere kærester har givet udtryk for, at han er en god elsker. Så han har ikke noget at være flov over, ingen grund til at føle sig så kejtet. Men hun er så æterisk, så fuldkommen, der på afstand, at han næsten ikke vover at finde ud af, at hun bare er et menneske, ligesom han selv.
Eftermiddagen er ved at gå på hæld, og han ved, at hendes skift slutter snart. Han læner sig op ad muren halvt inde i en port og ser på cafeen. Ja, det ser ud, som om hun så småt er ved at runde af. Hun sludrer og ler med en af kollegerne, og det giver et lille stik i ham af misundelse, da hun bøjer sig frem og kysser den unge mand på kinden. Han bliver stående, mens hun tager sin taske og bevæger sig ud af cafeen, og selv om han godt ved, det er lidt lusket, begynder han diskret at følge efter hende. Hun går med raske skridt ned ad gaden, og han beundrer hendes stramme lægge og de slanke skuldre, mens hun går. Hendes baller aftegner sig blødt mod sommerkjolens tynde stof, og han har lyst til at gå om bag hende og presse sig ind mod hendes krop.
Hun går ned mod søen, og han følger efter i sikker afstand. Noget siger ham, at han er på vej til at finde ud af mere om hende. Gennem træernes grønne klæde ser han hende sætte sig på en bænk, lidt væk fra stien. Hun ser ud over søen og smiler, og frem kommer en tegneblok og en blyant. Nå, så hun tegner stadig. Han står lidt og betragter hende, og han er lige ved at gå frem og sig hej, da han hører en stemme. ”Hej skat, undskyld jeg er sent på den”. Den mørke kvinde er lidt ældre og helt korthåret, men alligevel feminin. Han når lige at registrere, hvad der sker, og så omfavner de to kvinder hinanden, og deres læber mødes i et langt, dvælende, lidenskabeligt kys.
Stephen synker engang. Det havde han ikke regnet med. Han havde slet ikke overvejet, at hun måske var til piger. Men hvor var de smukke, de to kvinder, som de sad dér på bænken og bare var forelskede. De taler sagte sammen nu, med armene om hinanden, og den mørke kvinde kysser Christina på skulderen, mens hun hvisker noget i hendes øre. Christina ler ømt og lader en finger glide ned ad den anden kvindes kind. Kvinden griber hendes hånd og fører den til sine læber. Hun kysser hver finger, og så åbner hun munden og slikker fingrene, en ad gangen, mens hun ser Christina dybt i øjnene. Den utroligt intime handling gør Stephen mærkeligt varm og opstemt indeni, og til hans overraskelse kan han mærke, hvordan bukserne begynder at stramme om hans voksende pik.
Kvinderne tager hinanden ved hånden nu og går lidt længere ind i skoven. Han finder et stort træ at gemme sig bagved, mens han betragter dem. De lægger sig i en lille lysning på et tæppe, som den mørke kvinde har med, og hun knapper langsomt Christinas kjole op, mens hun kysser hendes nøgne hud. Christina krummer ryggen og puster lidt af ophidselse, da hendes elskedes læber nærmer sig hendes små trusser. Nu er kjolen helt åben, og Christinas små, nøgne bryster springer frem med stive brystvorter. Hendes elskerinde trækker hendes trusser af, og synet af hendes lille, lyse dusk får Stephen til at stikke hånden ned og åbne de nu meget stramme jeans. Han står med det stive lem i hånden, mens den mørke kvindes ansigt forsvinder mellem Christinas ben.
Christina begraver sine fingre i det grønne græs, da hun vrider sig af lyst. Hun stønner svagt, og det får Stephen til at sætte farten op og gnide hurtigere. Sveddråberne løber ned i hans øjne, mens han febrilsk gnider den dunkende pik. Christina krummer ryggen igen nu, og han kan se, at hun nærmer sig sit klimaks. Selv er han lige ved at komme, og det er med nød og næppe, at han kan holde sig fra at stønne højt, da hun mumler til sin elskede, ”Ja, skat, sådan, bliv ved, bliv ved”. Den mørke kvinde fører et par fingre ind i Christinas ventende kusse, mens hun slikker hende, og så begynder hun at kneppe hende med fingrene. Snart kommer Christina i en jamrende orgasme, og Stephen må bide sig i læben, mens han sprøjter sin sæd ud over det træ, han står ved.
Da han diskret trækker sig væk og lukker sine bukser, lover han sig selv, at det ikke er sidste gang, har er fulgt efter sin gamle skolekammerat.