Registrer dig gratis nu!

Jeg er en:
videre »
erotiske historier

Det Heldige Uheld

Det regnede udenfor, da Catya begav sig afsted. Hun sukkede og trak ponchoen ned over hovedet, inden hun satte sig på cyklen. Gudskelov havde hun ikke langt til sit arbejde, og da først hun kom i gang med at træde i pedalerne, syntes hun egentlig ikke, det var så slemt. Hun nynnede faktisk, da hun nærmede sig det store kryds ved Gl. Kongevej og Bugges blomster. Lyset var blevet gult, men hun tænkte, at hun kunne da lige nå over, så hun satte ekstra fart i pedalerne, og så...Det eneste, hun nåede at opfatte var en pludselig, stor skygge, der kom ind foran hende, en mærkeligt skurrende lyd af bremser og forvredent metal, og så ingenting. Det hele bevægede sig faktisk lidt i slowmotion, og hun så ligesom sig selv udefra blive ramt af varevognen og flyve sidelæns, indtil hun og cyklen ramte ned i asfalten. Cyklen hoppede en gang og lå så stille med et hjul snurrende i luften. Catya lå ved siden af med lukkede øjne, helt stille. Der blev helt mørkt omkring hende et øjeblik, og så slog hun øjnene op og prøvede at fokusere på det ansigt, der dukkede op af tågen over hende. "Er du OK?" blev der spurgt, og så så hun flere ansigter, der alle kiggede ned på hende med en blanding af bekymring og nysgerrighed. Hun prøvede at røre på sig men fik at vide, at hun skulle ligge helt stille. "Ambulancen er på vej", sagde en venlig dame og strøg Catya på panden med forsigtig hånd. Hun så sig omkring på de omkringstående. "Kan hun høre, hvad jeg siger?" spurgte hun bekymret. Catya prøvede at ryste chokket af sig. "Ja," lød en spagfærdig, rystende stemme, hun til sin overraskelse genkendte som sin egen, "jeg kan godt høre dig. Ser det meget slemt ud?" Damen smilede ned til Catya, "Nej, nej, jeg tror, du måske har brækket armen, men ellers ser det fint ud. Der er næsten ikke noget blod". Blod. Catya sank engang. Nu så hun et andet ansigt, en kraftig mand, der lænede sig ind over hende og sagde, "Jeg så dig slet ikke, undskyld, undskyld." Hun prøvede at smile et svagt smil til ham. "Vi havde vist begge to travlt med at nå lyset", sagde hun. Så kom politiet og en ambulance, og snart blev Catya løftet op på en båre og ind i en ambulance. "Min cykel, min taske", udbrød hun, men blev forsikret om, at der var styr på det hele. Politiet udspurgte varevognschauffør og vidner og stillede også hende et par spørgsmål, men den unge ambulancelæge sagde, at det kunne vente og smækkede døren i. Så var de af sted mod hospitalet, og Catya lukkede øjnene, du hun pludselig begyndte at få meget ondt i benet. Hun blev rullet ind i akutmodtagelsen, da en velkendt skikkelse kom hende i møde. Mads! Hun havde ikke set ham, siden de brød op. De havde været på date nogle gange, men det var aldrig rigtigt blevet til noget. Efter nogle dates var han stoppet med at ringe. Hun vidste godt, det var hendes skyld. Selv om Mads var både lækker og sød, havde hun stadig været forelsket i Ulrik på det tidspunkt, så hun havde sikkert været både fjern og lidt afvisende. Men nu stod han her og smilede til hende, mens han løftede tæppet for at se på hendes ben. "Catya, hej, hvad skylder vi æren?" Hun kæmpede for at løfte hovedet, men de havde lagt en skinne om hendes nakke, så det blev ved forsøget. "Ja, øh, jeg blev ramt af en varevogn", sagde hun med hæs stemme. "Jamen så må vi hellere se at få dig undersøgt." Han nikkede til en portør, og så blev hun rullet til røntgen.Hun så først Mads igen, da hun kom fra røntgen. Han smilede til hende og studerede billederne. "Ja, dit skinneben er brækket, men det sætter vi, og så får du en fin gips på. Det er ikke kompliceret. Og der ser ikke ud til at være andre skader, bortset fra hudafskrabninger og selvfølgelig det øjenbryn." Han rørte forsigtigt ved hendes ene bryn, og hun ømmede sig. "Ja, det er flækket, så det renser og syr jeg lige." Han hentede de nødvendige remedier, gav hende noget lokalbedøvende og syede hende. Catya fandt til sin store forbløffelse, at hun nød at føle hans hænder mod sin hud – om end det ikke lige var dér, hun havde forestillet sig, han skulle røre ved hende.Senere, mens gipsen tørrede, sludrede de. Mads så ikke ud til at bære nag over deres mislykkede forhold. Han så hende i øjnene, da han lavmælt sagde, "Hvorfor blev det egentlig aldrig rigtigt til noget med os to, Catya?". Hun smilede varmt til ham og greb hans ene hånd. "For at du skulle kunne spille frelsende ridder nu, så jeg kunne falde komplet for dig", sagde hun mellem nedsænkede øjenvipper. Mads lo og strøg hende over kinden. "Det var godt, du klarede det. Det kunne have været meget, meget værre". Han lænede sig frem, og pludselig kyssede de. Catya troede næsten ikke sine egne sanser. Han var jo en fantastisk kysser! Hvorfor var det dog kun blevet til et kysk kindkys dengang? Hvorfor havde hun ikke givet ham en chance? Nå, men hvis han ville have den nu, så fik han den! Hun lod sin tunge glide ind mellem hans læber, og kysset blev hedere, til Mads, med blussende kinder og strålende øjne rømmede sig og sagde, "Jeg har faktisk fri nu. Skal jeg ikke køre dig hjem?" Det var svært at gå med de nye krykker, så Catya fumlede med nøglerne ved døren. Mads greb hende og løftede hende op, da døren gik op, og bar hende indenfor. "Hvor er soveværelset?" spurgte han, og da hun pegede, gik han straks ind og lagde hende blidt ned på sengen. Han tog begge deres jakker af og trak hendes sko og strømper af. "Er der noget, du vil have?", spurgte han. Catya rystede blot på hovedet og trak ham ind til sig. "Doktor", hviskede hun i hans øre, "jeg trænger sådan til at få tøjet af, men her er ingen sygeplejerske – kan De måske hjælpe?" Mads løftede det ene øjenbryn og smilede skævt til hende. Uden ord begyndte han at klæde hende af. De rummelige hospitalsbukser først – hendes jeans var blevet klippet af – og så blusen. Da han tøvede ved hendes BH, rakte hun, med kun lidt besvær, hænderne tilbage og løsnede den bagved.Mads kunne ikke få øjnene fra hendes bløde bryster. Han lænede sig frem og tog den ene stive brystvorte i munden, og Catya snappede efter vejret, da han forsigtigt bed lidt til. Han lagde hænderne på hendes bryster og kyssede hende længe, til Catya måtte slippe ham for at få vejret. "Mads", stønnede hun, "jeg vidste ikke..." Han stoppede hende med endnu et kys. "Klæd dig af" hviskede hun til ham med en mærkelig, hæs stemme, hun næsten ikke genkendte. "Jeg vil havde dig, nu!" Han så hende i øjnene hele tiden, mens han langsomt tog sit tøj af, og Catya smilede svagt, da hun så, hvor stor og stiv han var. Han lagde sig ned ved siden af hende og trak forsigtigt hendes trusser ned over benene og gipsen. Han spredte forsigtigt, så forsigtigt, hendes ben, og hun ømmede sig lidt, men glemte alt om smerten, da hun mærkede hans tunge mellem benene.Mads’ erfarne tunge drillede og pirrede hendes klitoris til hun kom, igen og igen. Så trak han sig op, til han lå oven på hende, og hjalp forsigtigt hendes ben op om sine hofter, da han trængte ind i hende. Den himmelske fornemmelse af hans pik, der trængte dybt, dybt ind i hende fik Catya til at udstøde et lille skrig af nydelse, et skrig, der hurtigt blev erstattet af rytmisk stønnen, da han begyndte at kneppe hende. Han bed hende blidt i halsen, øret og kinden, men da han kom nærmere mod afgrunden, begyndte han at stønne højt, og netop, som Catya nærmede sig klimaks igen, begyndte han at støde hårdere og hårdere, så de begge kom i en brølende orgasme.Bagefter, da han lå og strøg hende over håret, smilede han til hende og sagde, "Tænk at du skulle brække benet, før det her skete". "Mads", sagde hun drillende, "For det her ville jeg have brækket begge ben".

Læs flere erotiske historier: