Registrer dig gratis nu!

Jeg er en:
videre »

Bagerjomfruen

Fanny lagde sidste hånd på kransekagen. Den så flot ud, med jævne, hvide striber i glasur og perfekte runde kransekagestykker. Konditoren kom over og studerede den. "Det ser sgu godt ud, Fanny", sagde han og klappede hende venskabeligt på skulderen, "Du gør det pænt, min pige". Fanny rødmede og takkede ham for de pæne ord. Hendes job i konditoriet var egentlig bare tænkt som et midlertidigt job, men hun var blevet mere og mere glad for det. Det kunne være, hun havde fundet sit kald, tænkte hun. Hun bar forsigtigt kransekagen ind i kølerummet og kom tilbage for at gøre rent efter sig. "Hvis ikke du har noget imod det, tager jeg hjem nu. Konen har inviteret gæster", sagde hendes chef. "Kan du ikke bare låse efter dig, når du går?" Han rakte hende en nøgle til døren, og Fanny tog glad imod. Han stolede altså på hende!

Snart var hun alene i butikken, og hun nynnede og smådansede, mens hun gjorde rent og ryddede op efter dagen. Hun tyggede på en ende kransekagemasse, der var blevet til overs, og så hørte hun pludselig, det bankede på glasdøren. Hun så hen mod døren men kunne kun se en mørk skikkelse gennem glasset. Det var blevet mørkt udenfor, og lyset over døren var i stykker. Hun råbte, "Vi har lukket", men den fremmede bankede bare på igen, denne gang endnu mere insisterende. Fanny trak op skuldrene og gik hen og åbnede. Hun stod i døren, så hun spærrede indgangen, mens hun med fast blik så på manden og gentog, "Vi har lukket". Han stirrede bare på hende og sagde, "Jeg skal have nogle af jeres små kokosmakroner og nogle kransekagestykker." Han trykkede sig mod døren for at presse sig ind i butikken.

Fanny var nervøs nu. Hvad i alverden var det, han gjorde? "Vi har pakket sammen, og der er intet tilbage", prøvede hun sig med, men han skubbede hårdt til døren nu, så hun fløj baglæns tilbage ind i lokalet med ham efter sig. Hun kunne lugte alkohol på hans ånde, og det gjorde hende endnu mere bange. Fuld og gal, tænkte hun, hvad skal jeg gøre? "Jeg ringer altså efter politiet", sagde hun og skyndte sig hen mod sin taske med mobiltelefonen. Han rakte ud efter hende for at stoppe hende, men så hørte de begge en stemme, der befalede, "Så stopper du, lige nu! Damen sagde, her var lukket, og så har du bare at gå!" De vendte begge hovederne og så hen mod døren.

Den nytilkomne var høj og muskuløs, og han trådte ind i butikken nu, mens han skulede over mod den ubudne gæst. "Jeg synes bare, du skal smutte og lade damen være i fred." sagde han, mens han gik hen mellem den fremmede og Fanny. "Er du OK?" spurgte han lavmælt, mens han drejede hovedet og så hende ind i øjnene. Fanny nikkede stumt. Så vendte han hovedet igen og så på den fremmede. "Se nu bare at gå hjem og sove den af, kammerat", sagde han roligt. Den anden mand mumlede tvært noget om at have lovet konen, og det kunne da ikke være rigtigt, men så gik han sin vej med et olmt blik mod dem begge.

"Tak", sagde Fanny og smilede til sin redningsmand. Han var vel en 5-6 år ældre end hun, så hun nu, høj og stærk men med et dejligt, blidt smil – når han da ikke lige var i gang med at skræmme ubudne gæster væk. "Jeg så jer fra gaden", sagde han, "det så ikke ud, som om du var helt tryg ved situationen." "Det var jeg heller ikke, han gjorde mig bange", svarede Fanny ærligt. Hun rystede pludselig, og han lagde en arm på hendes ene skulder. "Lad os låse butikken og se at få dig hjem", sagde han. "Hvor bor du?" Fanny forklarede, og snart var de ved at spadsere hjem til hendes lille lejlighed. Hendes redningsmand hed Tony, og han havde en grøntforretning lidt længere nede ad gaden, så han havde set hende komme og gå. De snakkede hyggeligt sammen, så Fanny glemte helt at være nervøs for den anden mand derude i mørket.

Da de stod foran hendes dør, spurgte hun lidt forlegent, om han ville med ind? "Jeg har lasagnerester, der er vist nok til to. Og jeg har en god flaske rødvin også". Han så hende i øjnene og takkede ja. Over maden fandt de ud af, de havde en del til fælles. De kom begge fra det samme område i Vestsjælland og havde faktisk flere fælles bekendte. De grinede og hyggede sig, og pludselig var klokken omkring ti. "Jeg må nok hellere begive mig hjem", sagde Tony modvilligt og rejste sig. "Men det har været hyggeligt, måske kan vi gøre det igen?" Han så på Fanny, og uden ord stod hun på tæer og kyssede ham på munden, et dvælende, blidt kys. Hun skulle lige til at sige noget med, at det ville være hyggeligt, da han kyssede hende. Hans faste, men bløde læber fandt hendes, og hans tunge søgte ind i hendes mund. Hun lagde armene om hans hals, og de stod i en tæt omfavnelse, mens de kyssede.

Fanny kunne næsten ikke tro sin egen opførsel, men vinen og adrenalinen fra tidligere, og den – trods alt – hyggelige aften, de havde haft sammen, gjorde hende modig og hæmningsløs. Hun greb hans hånd og trak ham med ind i sit soveværelse. Dér stillede hun sig lige foran ham og så ham i øjnene. "Jeg tror da ikke, jeg tør sove alene", sagde hun med et frækt smil, "kan du ikke blive?" Han smilede til hende, et varmt, indforstået smil, og så lagde han hånden mod hendes kind. "Kineserne siger, at når man redder et liv, er man ansvarlig for den person, man har reddet" sagde han, "så jeg må vel hellere blive – i alt fald i nat". Fanny grinede og trak ham ind til sig, og så faldt de ned på hendes seng.

Mens de kyssede søgte hans hænder ind under hendes top og fandt hendes bryster. Hun gik også på opdagelse, og snart var de begge nøgne. Hendes fingre søgte ned langs hans faste, muskuløse krop til hans store lem, der allerede var næsten fuldt erigeret. Hun kyssede ham blidt ned langs brystet og maven, og så omsluttede hendes læber hans penis. Han lå på ryggen med lukkede øjne, mens hun slikkede og suttede, og hans lavmælte stønnen fortalte hende, hvor meget han nød det. Da han var lige ved at komme, skubbede han hende blidt væk, og hun smilede drilsk til ham, mens hun lagde sig ned på sengen og spredte benene. Han tog hentydningen med det samme og lagde sig mellem hendes ben. Hans varme tunge føltes fantastisk mod hendes dirrende klitoris, og hun kunne mærke sin kusse blive mere og mere våd, mens hun klynkede og vred sig under hans kyndige behandling.

Da hun kom i en rystende orgasme, lå han lidt og holdt om hende, til hun fik vejret igen, og så kyssede han hendes mund, mens hans stive pik gned ind mod hendes lår. "Tag mig" hviskede hun til ham, "tag mig nu!". Det lod han sig ikke sige to gange. Han lagde sig ovenpå hende og trak hendes ben op over sine skuldre, og så trængte han ind i hende, hele vejen i bund. Fanny sukkede af nydelse og krængede kroppen, så han kunne kommer endnu dybere i bund. Han greb en af hendes pyntepuder og lagde den under hendes bagdel, og så begyndte han at kneppe hende, rytmisk og så, så lækkert. Fanny vidste ikke, hvem der skreg højest, da de begge kom, men det var også lige meget, for nu lå de med armene om hinanden og talte om, hvornår de skulle ses igen. "Men inden da", smilede han til hende og tog hendes hage i sin hånd "er der jo en hel nat foran os." Fanny fik gåsehud af forventning.

Læs flere erotiske historier: