Registrer dig gratis nu!

Jeg er en:
videre »

Annika og den potentielle klient

Hun havde da hørt lidt om det, og veninderne havde fnisende læst højt af et par passager fra Fifty Shades, men hun havde aldrig selv prøvet det. Før hun mødte Christian, altså. Han stod bare pludselig foran hende i arkitektstuen, hvor hun arbejdede i sommerferien. Høj, slank og med finmejslede træk bag de daggamle skægstubbe og de mørke briller. Smuk var han vel egentlig ikke, ikke på den traditionelle måde, men han havde noget dyrisk tiltrækkende over sig, noget der signalerede, at her var noget helt særligt. Hans ekstremt korte hår sad tæt til issen, og da han tog solbrillerne af, lyste to isblå øjne hende i møde. Hun stod som ramt af lynet og bare så på ham, indtil han gav hende et langsomt, drævende smil og sagde, "Jeg søger Poul Ankersted". Annika prøvede at ryste fortryllelsen af sig og svarede med en stemme, hun godt selv kunne høre røbede alt for meget om hendes sindstilstand, "Øh ja, nu skal jeg hente ham."Hun vendte ryggen til ham og forsøgt at gå væk på en nonchalant og sexet måde, der osede af verdenskvinde og erfaring – indtil hun vrikkede om på den ene hæl og næsten faldt forover. Hun skyndte sig at få balancen igen og undlod med vilje at se tilbage mod ham. Med fornemmelsen af, at han stod og grinede af hendes klodsethed, gik hun hen til Pouls kontor og bankede på. Da Poul kom ud, stak han i et smil og gik straks hen til manden med hånden strakt frem. "Christian, det var godt, du kom. Vi glæder os til at vise dig, hvad vi kan". Åh, en potentiel klient, tænkte Annika og begyndte at trække sig væk. "Annika, vil du ikke være sød at hente lidt at drikke til os. Hvad kunne du tænke dig?" spurgte Poul og vendte sig om mod Christian. "Bare vand" svarede Christian og blinkede til Annika, der rødmede. Han havde med vilje gjort det nemt for hende, og hun var taknemmelig for, at han ikke lige som den forrige klient havde insisteret på en Starbucks kaffe, som hun havde måttet hente i øsende regnvejr.Poul og Christian sad inde på Pouls kontor, og da de endelig kom ud, var Poul smilende og næsten lystig. Mødet var åbenbart gået godt. "Annika, dette er Christian Loewenfeldt. Vi skal designe hans nye kontorbygning i midtbyen". Annika rakte hånden frem, og da han tog den i sin, holdt han fast lidt for længe, og hans fingre strejfede hendes håndflade, inden han gav slip. "Ja, I kommer nok til at se en del til mig her på kontoret", sagde han og så hende i øjnene, så der løb en kuldegysning ned ad hendes rygrad. Hun fik sig selv til at smile og sige, "Det vil vi glæde os til", men det lød mærkeligt kunstigt, og hun rømmede sig og fortsatte usikkert, "Ja, jeg er jo kun i praktik…" Poul slog hende jovialt på skulderen og sagde, "Ja, vi er meget glade for Annika. Hun er både dygtig og ansvarsbevidst." Christian smilede til dem begge med, syntes Annika, en lille ironisk distance og gav dem begge sit visitkort, inden han forsvandt. Annika havde kigget langt efter ham, men så havde hun rystet lidt på hovedet af sig selv og tænkt, at ham så hun nok ikke igen, og selv om hun gjorde, var det vel kun arbejde. Men allerede et par dage senere kom han ind sent på eftermiddagen, efter at Poul var gået hjem. Der var kun Annika og et par andre tilbage, og hun spurgte forvirret Christian, om han havde aftalt et møde. "Nej", sagde han, "men jeg ville have dit synspunkt på noget." Hun så forvirret på ham. "Ja?" spurgte hun usikkert. "Ja, ikke her, har du tid til at tage med mig?" spurgte han, og inden længe sad de i hans bil og var på vej guderne må vide hvorhen, som hun tænkte. Havde han overhovedet fortalt hende, hvor de skulle hen? Nej, vist nok ikke, men hun var faktisk ikke helt sikker. Hun kunne kun høre en brusende lyd i ørerne, som om hun var stærkt beruset, og hun rystede af spænding over hele kroppen.Han parkerede foran en villa i udkanten af byen, og han tog hendes hånd og gelejdede hende ud af bilen og hen til døren. Så lukkede han hoveddøren bag dem, og Annika var lige trådt over dørtrinnet, da hans mund var på hendes. Hans tunge fandt hendes, og de kyssede, til hun var næsten åndeløs. Hendes knæ bukkede sammen under hende, og han må have følt det, for han løftede hende op og bar hende uden videre ind i et værelse og smed hende på sengen. Så bad han hende lukke øjnene, og da hun lydigt gjorde, som han sagde, følte hun stof mod sine lukkede øjenlåg. Han havde givet hende bind for øjnene! En lille smule frygt blandede sig med ophidselse, og hun bed sig i læben, da hun mærkede hans hænder på sin krop. Hans mørke stemme bad hende ligge helt stille, og så mærkede hun, at han begyndte at klæde hende af. Da hun var helt nøgen, bandt han hendes håndled til sengens stolper, og hun gøs, da hun følte noget koldt mod sin hud. Så gik det op for hende, hvad det var – Christian havde en isterning, og var i gang med at føre den hen over hendes bryster, så brystvorterne blev helt stive, så ned over maven mod hendes underliv, og så mærkede hun den ulidelige kulde mod sine skamlæber. Hun jamrede sig lidt og vred sig i tøjret, men han lo sine dybe latter og førte isterningen ned til hendes anus og frem igen til klitoris. Hun mærkede ophidselsen brede sig i kroppen, da hans tunge fulgte efter. Forskellen på den kolde is og hans varme tunge var fantastisk, og hun blev så våd, at hun ligefrem kunne mærke sine safter flyde. Han slikkede hende, til hun begyndte at stønne, så holdt han op trods hendes protester. Hun hørte vibratoren, før hun følte den, men så førte han den mod hendes knop og stimulerede hende, til hun skreg om nåde efter den femte eller sjette orgasme. Han spredte hendes ben så langt ud til siderne, som de kunne komme, og så mærkede hun vibratoren mod sin anus. Han lirkede den indenfor, og med én lang bevægelse førte han det vibrerende legetøj helt ind i hendes røv. Hun havde aldrig prøvet analsex før, og selv om det gjorde ondt, var det en frydefuld smerte, der gjorde hende helt sanseløs af begær. "Tag mig, jeg vil have din pik" klynkede hun, og Christian lo igen. "Ikke endnu, min skat, ikke endnu". Han løsnede hendes hænder og vendte hende, så hun lå på maven, og så bandt han hende hurtigt fast igen. Imens snurrede vibratoren i hendes røv, og hun havde det, som skulle hun eksplodere. Så mærkede hun det første piskesmæld. Det svirpede mod hendes ene balle og efterlod en sviende stribe. "Av", udstødte hun, og han slog hende igen. "Ikke en lyd, eller du får for alvor halen på komedie", sagde han med en hæs stemme, hun næsten ikke genkendte. Hun prøvede at slappe af, og med det næste par slag begyndte hun faktisk at nyde det. Hendes baller var varme og spændte, og vibratoren i hendes røv fik hele hendes underliv til at vibrere. Så holdt Christian inde og trak hende op, til hun lå på alle fire. Han trak vibratoren ud, og så trængte han ind i hendes kusse. Hans store pik gik helt i bund, og hun udstødte et lille skrig af smerte og nydelse. Så begyndte han at kneppe hende, hårdt og med hænderne på hendes smertende baller, og hun mistede fuldstændigt kontrollen over sig selv. Hun stønnede og klynkede og tiggede og fik den ene orgasme efter den anden, til han endelig udstødte et brøl og sprøjtede sine safter ud over hendes ryg og baller. Da han løsnede rebene, der holdt hendes hænder fast, og tog bindet af øjnene på hende, gav han hende et lille kys på næsen og sagde, "Det var dejligt, tak søde. Nu kører jeg dig hjem og så kommer jeg ind på arkitektstuen og henter dig igen samme tid næste uge." Annika sagde lydigt, "Ja, Christian".

Læs flere erotiske historier: